Hest på klippe – gipsfigur af Pontus Kjerrman

1.980,00 DKK ex. moms

Denne skulptur – Hest på klippe – er udført i gips, den er 31 cm høj, og signeret af kunstneren Pontus Kjerrman.

Prisen er kr. 1.980,- inklusiv fragt (minus Grønland og Færøerne), men eksklusiv moms

Kategori:

Beskrivelse

Pontus Kjerrman, dansk/svensk skulptør, fortæller historier med sine poetiske figurer. Men det er også figurer som man kan få et nært, nærmest familiært forhold til, fordi de kommunikerer med én: klogt, underfundigt og tålmodigt. Hans figurer kan tilgive – det kan kun de færreste kunstværker.

Sådan er det også med hans figur, Hest på klippe, der er udført i gips, er 31 cm høj, og signeret af kunstneren.

Prisen er kr. 1.980,- inklusiv fragt (minus Grønland og Færøerne), men eksklusiv moms

Pontus Kjerrman har sine figurer – eller rettere væsener – stående i flere bymidter. Som regel på steder hvor der færdes mange mennesker, f.eks. Frederiksberg, Køge, Odense og Vejle. Der lever hans skulpturer udført i bronze deres stille liv, som gode kammerater i travle omgivelser.

Sundhedsverdenen har sit særlige forhold til Pontus Kjerrman. Hans figurer står i hospitals receptioner overalt i landet – hans figurer er nemlig i årevis blevet givet til Danmarks Bedste Hospitaler, en pris, som uddeles af Dagens Medicin. Også udenfor landets grænser har Pontus markeret sig, så repræsenterede han f.eks. i 1989 Danmark på  Sao Paolo Biennalen i Brasilien.

Pontus Kjerrman blev født i 1954. Han voksede op i Göteborg, Sverige. I 1979 flyttede han til København for at gå på Kunstakademiets Billedhuggerskole, og der blev han som studerende indtil 1985. Mellem 1981 og 1984 arbejde han også som lærling hos en stukkatørmester. Denne kombination af kunstner og håndværker er blevet hans varemærke, og i 1985 blev han lektor i gipsstøbning på Billedhuggerskolen, det Kongelige Danske Kunstakademi i København, i 2019 valgte Pontus at efter næsten 35 år at gå i pension som underviser.

Pontus har udviklet sin egen personlige stil karakteristisk for ham. Med sin realistiske, men samtidig urealistiske kunst, der får én til at tænke på eventyr. Hans figurer har med nogle undtagelser et menneskeligt bevægelsesmønster, med et dyrs hoved, fødder, hænder og andre typiske dele.

Specifik for hans kunst er manden formet som en hest; nede på jorden og hårdtarbejdende, og kvinden formet som en kat, der vil være alene. Hun har ofte vinger og forsøger at flyve væk fra manden, der binder hende til det jordiske liv.